Blizzard’s femårs-plan lækket

Blizzard nye spil, wow 5, Diablo IIIDokumenter vedrørende Blizzard Entertainment’s forretningsplaner fra 2010 til 2015, er blevet lækket til MMOGameSite.

Planerne omfatter en udgivelse af Diablo III, der formodentligt rammer gaden i tredje kvartal af 2011, og på samme tid forventes det, at der vil blive udgivet en Starcraft II-udvidelse.

Endnu en Starcraft II-udvidelse forventes udgivet i første kvartal af 2013, og samme år vil der udkomme yderligere en udvidelse til Diablo III. Endeligt vil der i 2014 udkomme en sidste udvidelse til Diablo III.

Er du til World of Warcraft, og spiller du lige nu WOW Cataclysm, kan du allerede begynde at glæde dig, for der kommer endnu en udgivelse til spilklassikeren, der er vildere og federe, end du nogensinde har set før.

Den fjerde udvidelse til World of Warcraft forventes udgivet i 2012 på ca. samme tid som Sam Raimi’s World of Warcraft movie.

Senere i 2013 forventes det, at den femte udvidelse til WOW udkommer.

Der spekuleres også i, at der bliver lanceret et spil, der indtil videre bliver kaldt ”Titan”, som kan blive den næste store MMOG-satsning fra Blizzard Entertainment.

Det menes, at lækket fra Blizzard Entertainment stammer fra Kina.

MMOGameSite meddeler, at chefen for Blizzard’s kinesiske division, Ye Weilun, har opsagt sin stilling midt i dramaet omkring de lækkede dokumenter, der også indeholder detaljerede oplysninger om kunder og samarbejdspartnere.

Derfor vil der forekomme nogle omrokeringer i ledelsen i Kina.

Indtil videre foregår meget af det sidst på rygtebørsen, men vi vender selvfølgelig tilbage, så snart, der sker nyt i sagen.

No votes yet.
Please wait...
Kategoriseret som: Anmeldelser