Wii Sports Resort

Skrevet af: Spil Freak

Wii Sports Resort

Wii Sports Resort (Med Wii MotionPlus)

Wii ønsker dig velkommen til Wuhu Øen. På dette herlige feriested kan du fornøje dig med mange forskellige ting med ét formål: At du skal have det så sjovt som muligt!

Spillet starter med, at du springer i faldskærm ned til øen, og her kan du allerede få en forsmag på, hvad spillet ellers byder på.
Som nævnt i overskriften skal man i spillet benytte sig af et ekstraværktøj, der hedder MotionPlus, og det skal tilkobles din Wii Remote, så spillet kommer til at føles så virkeligt som muligt.

Med MotionPlus-væktøjet bliver dine bevægelser gengivet mere nøjagtigt, og dette er med til at løfte niveauet i alle de forskellige sportsgrene, du kan dyrke i Wii Sports Resort.
Listen over sportsgrene, du kan dyrke med Wii Sports Resort er lang, og vi nævner i flæng:

Bueskydning:
Her bruger du både Wii Remote og Nunchuk til at spænde buen med – Det føles nøjagtigt som i virkeligheden!
Knapperne bruger du til at holde på pilen, og når du giver slip, flyver pilen af sted mod målet.

Frisbee:
Her kan du kaste frisbee til din hund og se, om den kan gribe. Den smarte MotionPlus gør, at du kan vinkle og dreje kastet så langt, som du vil, og styrken i kastet bliver målt helt nøjagtigt.

Basketball:
I dette spil kan man for alvor se, om du dyrkede basketball i skolen. Du kommer tættere på fornemmelsen af at spille basketball end med noget andet spil, og du kan dunke ligeså tosset, du vil.

Cykling:
Her skal du anvende både Wii Remote og Nunchuk til at træde så hårdt som muligt i pedalerne, men det er vigtigt, at du er forsigtig, ellers vælter du bare, hvis du glemmer at kikke op over bakken.
Det handler om at være snu, lægge taktik og tænke på vejens tilstand.

Kano
I virkeligheden kræver denne sportsgren en utroligt god fysik, men her får du sportsgrenen hjem i stuen under andre forhold. Slå dig løs og se, hvor godt Wii MotionPlus fungerer her.

Jet Ski
Med en god fornemmelse af kontrol, bliver du kastet ud i bølgen blå. Spilles ved at holde Wii Remote og Nunckuk som et håndtag, og der gives gas ved at vride kontrollen.

Udover de nævnte sportsgrene er der en hel række af flere sportsgrene, end vi nævner her.
Vi vil dog bruge den følgende spalteplads på at nævne nogle mere generelle ting om spillet.
Som før omtalt leveres spillet med en såkaldt Wii MotionPlus, og hvad gør man lige med den? Jo, den skal naturligvis tilsluttes din Wii Remote, ved at stikke den ind bagerst i Remoten.

Dette ekstra instrument virker heldigvis efter hensigten, og gør hele spillet mere nøjagtigt.
Wii MotionPlus er en nytænkning i forhold til den første udgave af spillet, Wii Sports, hvor man i den grad manglede præcision i bevægelserne, selvom spillet var meget underholdende.

Du kan i alt dyrke tolv sportsgrene i spillet Wii Sports Resort, og der er her tale om en udvidelse i forhold til den første version af spillet, hvor man kun kunne dyrke fem sportsgrene.

Det varierer lidt, hvor godt spillene er skruet sammen i forhold til de bevægelser, man ville anvende i virkeligheden. Her tænker vi fx på cykling, mens det føles ret troværdigt i bordtennis og overraskende nok også i fægtning.

Se mere om spillet her:
http://wiisportsresort.com

Wii Sports Resort Trailer

Find og køb billige spil her
.
.
.

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder og tagget , . Bogmærk permalinket.

Der er lukket for kommentarer.