Mafia II (PC, PS3)

Mafia II
Savner du halsbrækkende action og et højt spændingsniveau, går du ikke galt i byen med Mafia II!
Mange ”Open-World-spil” udsprang af klassikeren Grand Theft Auto III, der blev udgivet af firmaet Rockstar.
Men i modsætning til mange andre af disse spil var det oprindelige Mafia spil unikt pga. grafikken, der levede op til høje biografiske standarder.

Hvad angår opfølgeren, Mafia II, har firmaet bag, 2K Czech, løftet Hollywood-tilgangen til et højere niveau med hurtig klipning, flottere kameravinkler og stemningsfyldt musik, der passer godt til spillet.

Til de af jer, der ikke kender spillet, kan vi kort opsummere plottet her:
Spillet følger krigsveteranen Vito Scaletta, der umiddelbart efter 2. Verdenskrigs afslutning tager hjem for at lede efter sin mor og søster, der kæmper hårdt for at få tingene til at hænge sammen.
Mens Vito har kæmpet for sit land i Europa, har hans far efter sin død efterladt en solid gæld til en bookmaker.

For at hjælpe sin familie tyer Vito og hans ven Joe Barbaro til småkriminalitet.
Deres gerninger går ikke ubemærket hen, og snart er de på vej op ad rangstigen i det kriminelle forbrydersyndikat Empire Bay.

Den første demo-mission i Mafia II hedder ”Wild Ones”, som handler om Vito’s kriminelle karriere. Vito læser et brev fra Joe, der ligger på køkkenbordet.
Af brevet fremgår det, at de har et job, der skal udføres samme dag, og Vito skal mødes med Joe i en nærliggende parkeringskælder.

På vejen derhen hopper Vito ind i sin bil og kører mod destinationen til lyden af typisk 50’er-rock-musik.
Som i mange andre Mafia spil er der et kort i nederste højre hjørne, der gør det nemt for Vito at finde Joe. Joe står op ad en lastbil spækket med ulovlige cigaretter, og han siger til Vito, at deres boss, Eddie, vil have flyttet cigaretterne.
Efter de har solgt nogle få kartoner til folk på gaden for nogle få dollars pr. karton, ruller en hel flok Rot Rods op på siden af lastbilen, og ud af bilerne kommer en flok gangstere, der siger, at dette er deres område og dermed deres marked.

Vito og Joe får et ultimatum: De skal forære de andre gangstere nogle cigaretter plus kommission for at sælge i konkurrenternes distrikt.

Vito siger til dem, at de skal skride, men det skulle han aldrig have gjort. Fra en af bilerne flyver der fluks en molotow-cocktail, der rammer lastbilen og sætter alle cigaretterne i brand.

Dette får Joe til at reagere prompte, og han trækker sin pistol og skyder en af konkurrenterne i hovedet på klods hold.

Joe og Vito hopper hurtigt ind i en bil for at jagte konkurrenterne, men de er hurtigt væk som dug for solen.

Med alle cigaretterne forvandlet til aske og lastbilen til pindebrænde må Vito og Joe overbringe Eddie de dårlige nyheder.
De finder den nærmeste mønttelefon, ringer Eddie op og forbereder ham på det værste.

Eddie siger til dem, at de skal betale ham 2,000 dollars og hævne sig ”diskret” på de andre gangstere. Hævnen bliver dog langt fra diskret. Mafia II er bestemt mafia.

Læs meget mere om historien i Mafia II

Mere Mafia II Trailer:

No votes yet.
Please wait...
Kategoriseret som: Anmeldelser, PC

Èn kommentar

Der er lukket for kommentarer.