Starcraft II Wings of Liberty

Går du med en smule sommerfugle i maven pga. udgivelsen af det nye Starcraft II, kan vi varmt anbefale dig at kigge med i denne artikel, hvor vi løfter sløret for, hvad du får med det nye spil fra Blizzard Entertainment.

Det nye spil fås til både Windows og Mac, og spillet handler om i real-time at konstruere bygninger og træne enheder for at nedkæmpe modstanderen.


Starcaft 2
Lidt om selve spillet
Ligesom i forgængeren er der tre ”racer” af figurer i spillet: Protoss, terran og zerg, der i Starcraft II er blevet genskabt og videreudviklet, så de kan hive nye tricks ud af ærmet.

Terrans er navnet for menneskerne i spillet, der stammer fra straffearbejdere fra den overbefolkede planet, Jorden.
Terrans lever nu under det totalitære styre Konføderationen og har evner, der gør, at de kan skabe alt på et kort, fx bygninger, der kan flyttes og tages med.

Zerg-racen er en samling af insekt-agtige aliens, der er skabt af den formodet uddøde race Xel’Naga. Zerg styres af en kæmpemæssig hjerne, der kaldes Overmind.
Overmind udsteder mentale ordrer til sine Cerebrates, som hver styrer en betydelig del af Zergerne.

Den sidste race, protoss, nedstammer ligesom Zerg fra Xel’Naga-racen.
Protoss var engang et krigerisk stammefolk, men er senere blevet samlet under en regering, der kaldes Konklaven, der via telepatiske evner kan kommandere med folket. En del af Protoss-befolkningen synes dog, at dette var slaveri, og de nægtede af bøje sig for Konklaven, hvorefter de blev udvist og stemplet som kættere, og senere blev de kaldt Dark Templar.

Starcraft II adskiller sig fra det første spil, idet spillet benytter sig af en potent 3D-motor og derved skaber nogle smukke landskaber og meget realistiske kampscener. Dette giver også en langt hurtigere responstid, og der bliver nogle flotte biografiske scener fx i introfilmen.

Trilogi
Er Starcraft II en trilogi?
Svaret er ja, da der udover Stracraft II bliver udgivet to udvidelser. Starcraft II kan spilles både som single player eller multi player.
I hovedudgivelsen, Wings of Liberty, spiller man en single player-kampagne, som fokuserer på terrans-arten, hvor du som spiller bliver figuren Jim Raynor.

I den første udvidelse ”Heart of the Swarm”, der bliver udgivet på et senere tidspunkt, vil udvidelsen indeholde en single player-funktion, der fokuserer på den zerg- og kerrignanske Queen of Blades.

Den sidste udvidelse ”Legacy of the Void” vil fortsætte historien, hvor man spiller single player som en protoss.

Se flere flotte Starcraft II screen shots.

Startcraft 2 udgivelsesdato?

Ifølge den officielle hjemmeside for Starcraft II, er der endnu ikke fastsat en konkret udgivelsesdato, da Blizzard Entertainment ønsker, at der med udgivelsen af 2’eren skal være så meget sjov, balance og finish som overhovedet muligt.

Andre kilder vil dog mene, at udgivelsen kommer i første halvdel af 2010.

Kan du ikke vente længere, så se seneste nyt om udgivelsesdatoen på http://www.starcraft2.com/

Mere om historien og baggrunden i spillet:
http://da.wikipedia.org/wiki/StarCraft

Starcraft II demo

No votes yet.
Please wait...
Kategoriseret som: Anmeldelser, PC